Musik

Opdag reggaeton gennem Farrukos uimodståelige musik

I den pulserende verden af latinamerikansk musik og reggaeton er der særligt én stjerne, der har formået at lyse klart: Farruko.

Find billetter

Med sin evne til at fusionere reggaeton med andre genrer som trap, dancehall og pop har Farruko defineret en unik lyd, der appellerer til et bredt publikum. Den dynamiske stil og de energiske beats har erobret hjerterne hos musikelskere verden over. Nu kommer den puertoricanske reggaestjerne til Danmark, når han optræder i Amager Bio d. 21. august. Bliv klogere på verdensstjernen her.

Pepas

Er du til sprøde reggaetoner er Farruko en kunstner, du ikke må gå glip af. Men du er sikkert allerede stødt på en af hans mange hits. Farruko, med det borgerlige navn Carlos Efrén Reyes Rosado, er nemlig manden bag det globale, uundgåelige megahit Pepas. Farruko udgav nummeret i 2021, hvilket gav ham førstepladsen på Billboard’s Hot Dance/Electronic Songs, Dance/Electronic Digital Song Sales, Dance/Electronic Streaming Songs, og Latin Digital Song Sales hitlister, og peakede som #3 på Spotifys Global Top-50-liste, med over 2,5 MILLIONER samlede streams og oversteg et gennemsnit på over to millioner streams om dagen siden udgivelsen. Den globale succes han opnåede med “Pepas” går hånd i hånd med albumsuccessen “La 167” og turnéen “LA 167 TOUR”. Han har også modtaget to af ASCAPs Top-50 “Songs of 2022”-priser for hans hits: “Nazareno” og “El Incomprendido”.

Farruko - Pepas (Official Video)

En Letra de Otro

Med 8 succesfulde studiealbum og flere samarbejder med internationale kunstnere af forskellige genrer, har hans succes påvirket Latino-samfundet på en sådan måde, at hans karriere er blevet anerkendt af HBO i en dokumentar med fokus på hans karriere med titlen “Farruko: En Letra de Otro”. I 2020 modtog Farruko to ASCAP-priser for sine sange “Calma” sammen med Pedro Capo, samt hittet “Si Se Da”. Farruko er altså kendt for at levere hit efter hits som “Diles,” “Krippy Kush,” og “Chillax”, der alle har været med til at cementere hans position som en af reggaeton-genrens mest indflydelsesrige kunstnere. Hans musik er dog ikke bare catchy, men også fyldt med livsglæde og energi, men går også danseskoene og hofterne.  Tjek selv, om du kan stå stille til populære Calma.

Pedro Capó, Farruko - Calma (Remix - Official Video)

Skal du med til årets reggaefest?

Så er der stadig billetter til Farruko i Amager Bio d. 21. august. Vi garanterer en hitfest og et brandvarmt dansegulv uden lige!