Festival

Festivalsæsonen 2024: Kæmpe artistguide

Der er ikke mange måneder til, at vi igen kan danse under sommersolen! Og det betyder én ting: festivalsæsonen 2024 nærmer sig med hastige skridt, og snart kan du tage dine venner under armen og nyde dine absolut yndlingsartister på festivaler i hele landet.

Vi giver dig en guide til nogle af de mange artister, både danske såvel som internationale navne, som du kan opleve i festivallandet til sommer. Tryk på din foretrukne artist og læs mere om, hvilken festival på kan opleve kunstneren på, eller scroll dig igennem guiden og lad dig inspirere af alle de fantastiske musikere!

Anastacia

Anastacia

Hvis du har skrålet med i 00’erne og 90’erne på Anastacias udødelige hits som ”I’m Outta Love” og ”Paid My Dues”, så er Vi Elsker festerne lige noget for dig! Her kan du nemlig opleve den populære sangerinde fyre den af i både Rødovre, Aalborg og Odense til august.

▶️​ Lyt til Anastacia her.

Aurora

Aurora

Den norske singer-songwriter Aurora, med det borgerlige navne Aurora Aknes, skriver dragende, elektroniske popnumre, og er af anmeldere i Norden blevet kaldt for en af Norges største artister. Måske du kender hendes megahit ”Runaway”? Til sommer kan du opleve hende på Roskilde Festival, hvor hun spiller fredag.

▶️ Lyt til Aurora her.

Avenged Sevenfold

Avenged Sevenfold

Er du til rock, så kan du opleve Avenged Sevenfold (bestående af M. Shadows, Synyster Gates, Zacky Vengeance, Johnny Christ og Brooks Wackerman) på dette års Copenhell! Bandet har solgt over 10 millioner albums over hele verden, og er kendte for deres spektakulære liveoptrædener.

▶️ Lyt til Avenged Sevenfold her.

Avril Lavigne

Avril Lavigne

”Complicated” og ”Sk8er Boi” var uden tvivl en del af soundtracket til din ungdom, hvis du var ung i 00’erne! Den canadiske sangerinde Avril Lavigne leverede nemlig hit efter hit i hendes populære pop-punk univers, der gjorde hende til en af sin generations største nye stemmer. Nu har du chancen for at opleve stjernen live, når hun fyrer op for nostalgien på Tinderbox.

▶️Lyt til Avril Lavigne her.

AySay

AySay

AySay, med forsangeren Luna Ersahin i front samt Aske Døssing Bendixen og Carl West Hosbond, blander kurdisk, tyrkisk og dansk musik til et nyt fortryllende musikalsk univers, der både kan skabe fest og farver og rammer lige i hjertekulen. Du kan både opleve trioen på Roskilde Festival, Alive Festival og Musik i Gentofte til sommer!

▶️ Lyt til AySay her.

Barselona

Barselona

Den danske pop/rock-duo Barselona, der består af Rud Aslak (vokal) og Rasmus Theodor (guitar, keyboard, bas), debuterede som bare 16-årige, og har lige siden deres første album ”Drengepop” imponeret både anmeldere og fans med deres særlig lyd og unikke liveoptrædener. Til sommer kan du opleve duoen på både NorthSide, Alive Festival, Gæsten og Suset Festival.

▶️ Lyt til Barselona her.

Benjamin Hav & Familien

Benjamin Hav & Familien

Benjamin Hav er i front, når han og Familien fyrer op for festen på både Tinderbox, NorthSide, AiaSound, Samsø Festival, Owen Luft Kånsert, Gæsten og Wonderfestiwall til sommer. Her kan du glæde dig til en tryllebindende fusion af pop, rap, folk og elektronisk musik og et altid spektakulært show.

▶️ Lyt til Benjamin Hav & Familien her.


Camila Cabello

Camila Cabello

Sæt hofterne fri, når Camila Cabello bringer sin latin-inspirerede pop til Tusindårsskoven! Camila Cabello skulle have spillet sin første danske koncert i Royal Arena i 2020, som desværre blev aflyst pga. pandemien. Til sommer kan du derfor opleve Camila Cabello på dansk grund for første gang nogensinde, når stjernen gæster Tinderbox!

▶️ Lyt til Camila Cabello her.

Craig David

Craig David

Britiske Craig David er stemmen bag utallige hits fra 00’erne, og du kender helt sikkert numre som 7 Days, Walking Away og Fill Me In. Til sommer kan du opleve ham på Vi Elsker i både Rødovre, Aalborg, Esbjerg og Odense!

▶️ Lyt til Craig David her.

D-A-D

I 2024 fylder det legendariske danske rockband 40 år. D-A-D, der som unge knægte startede med at spille uprætentiøs countrypunk på mindre spillesteder i København, står bag en sand perlerække af udødelige rockklassikere som ”Sleeping My Day Away”, ”Bad Craziness” og ”Everything Glows”. Hør dem og mange andre til Thy Rock, Vig Festival, Musik i Gentofte, Malling Bjerge Festival og Køge Festuge.

▶️ Lyt til D-A-D her.

David Guetta & MORTEN

David Guetta & MORTEN

David Guetta og MORTEN bringer Future Rave til Danmark for første gang! Future Rave er energien og de fængende hooks fra EMD, den futuristiske lyd fra technogenren og alle følelserne fra trance og (future) house, som går op i en højere enhed. Det kommer det helt sikkert også til, når de to mestre erobrer Magicbox på Tinderbox.

▶️ Lyt til David Guetta her.
▶️ Lyt til MORTEN her.

Doja Cat

Doja Cat

Doja Cat, med det borgerlige navn Amala Ratna Zandile Dlamini, brød for alvor igennem på verdensplan med singlen “Mooo!”, og har hurtigt opnået status som en superstjerne, der ikke er bange for at skubbe til grænser eller udfordre normen med hendes futuristiske blanding af genrer som pop, hip-hop og elektronisk musik. Til sommer kan du opleve hende på Roskilde Festival, hvor hun onsdag d. 3. juli indtager Orange Scene.

▶️ Lyt til Doja Cat her.

Foo Fighters

Foo Fighters

Oplev det legendariske rockband Foo Fighters på Orange Scene på fredagens program! Foo Figters, der er garant for en storslået liveoptræden, indtager til sommer Roskilde Festival med deres udødelige rockhits, kæmpe hooks og Dave Grohl ved mikrofonen.

▶️ Lyt til Foo Fighters her.

Gilli

Gilli

Den danske rap- og hip-hopstjerne Gilli fyrer op for fest og fællessang med sine mange bangers som ”Ibiza”, ”Skarpt Lys”, ”Kender Ikk’ I Morgen” og mange flere på Orange Scene på Roskilde og til Summer Vibes i Horsens i selskab med ICEKIID og Benny Jamz!

▶️ Lyt til Gilli her.

Guldimund

Guldimund

Sanger og sangskriver Asger Nordtorp Pedersen har efterhånden fået sig en solid fanskare i Danmark, og hans numre er på rekordtid fløjet til toppen og har vundet ham adskillige priser-Bl.a. vandt hittet ”Det’ kun vigtigt, hvad det er” Årets Lytterhit ved P3 Guld 2024. Guldimund er et kæmpe musikalsk og lyrisk talent, du ikke vil gå glip af. Heldigvis kan du både opleve ham på NorthSide Festival, Tinderbox, Alive Festival og Wonderfestiwall.

▶️ Lyt til Guldimund her.

Heilung

Heilung

Heilung er et dansk/tysk/norsk-udviklet musikprojekt, der er kendt for deres unikke fusion af historisk inspireret folkemusik og moderne eksperimentelle elementer. Gruppen blev dannet i 2014 og består af medlemmerne Kai Uwe Faust, Christopher Juul og Maria Franz. Heilungs optrædener bliver ofte omtalt for deres kraftfulde atmosfære og visuelle præsentationer, og er en unik koncertoplevelse du absolut ikke vil gå glip af. Se dem på Roskilde Festival onsdag.

▶️ Lyt til Heilung her.

Hjalmer

Hjalmer

Som søn af den legendariske danske musiker Kim Larsen har Hjalmer arvet både talent og lidenskab for musikken. Med hits som “Hvis du går” og “Dig og mig” har han vundet danskernes hjerter, og er blevet populær blandt både unge og ældre i hele landet. Glæd dig til at opleve Hjalmer på Samsø Festival, Olympen Live og Marinaen Live.

▶️ Lyt til Hjalmer her.

Hugorm

Hugorm

Hugorm, bandet med Simon Kvamm i front, har leveret hits som ”Pottemanden”, ”Folk skal bare holde deres kæft”, ”Himmeljuice” og ”Træmand”, og er kendte for at skabe en helt særlig festlig stemning til deres liveoptrædener. Til sommer lægger Hugorm vejen forbi Olympen Live i det sydfynske, Thy Rock i Thisted og Wonderfestiwall på Bornholm.

▶️ Lyt til Hugorm her.

Infernal

Infernal

Paw Lagermann og Lina Rafn skruer endnu engang op for festen til sommer, som alle med hang til EDM og generelt solidt produceret elektronisk musik bør prioritere! Efter små fem år væk fra landevejene vender Infernal tilbage til festivalscenen, og du kan godt glæde dig, for makkerparret lover et helt ny show fyldt med overraskelser.
Oplev Infernal på Thy Rock, Vig Festival, Samsø Festival og til Køge Festuge.

▶️ Lyt til Infernal her.

Jada

Jada

Emilie Molsted Nørgaard, aka Jada, har skabt et univers, hvor det at udforske følelser, relationer og kærlighed med ærlighed og stor autenticitet er med til at skubbe til både grænser, genrer og tendenser. Jadas liveoptrædener er nærværende og fulde af samme dybde og sårbarhed, som man oplever, når man lytter til numre som ”Nudes”, ”Lonely” og ”I’m Back”. Oplev Jada på Wonderfestiwall og Olympen Live.

▶️ Lyt til Jada her.

Jungle

Jungle

Så er der dømt soul, disco og funk! Britiske Jungle vender nemlig retur til Roskilde Festival, hvor de skruer op for dansegroove med deres mange 70’er inspirerede hits, såsom ”Candle Flame”, ”I’ve Been In Love” og ikke mindst kæmpebangeren ”Back On 74”. Duoen spiller på Orange Scene om fredagen.

▶️ Lyt til Jungle her.

Kellermensch

Kellermensch

Kellermensch er et dansk band, der er kendt for deres intense og mørke musikalske landskaber, og med rødder i rock og punk fusionerer de elementer fra blues, folk og post-punk for at skabe deres unikke lyd. Kellermensch liveoptrædener roses til skyerne af anmelderne, der især fremhæver bandets evne til at skabe en helt unik og intim stemning med publikum. Til sommer kan du opleve Kellermensch på Heartland Festival.

▶️ Lyt til Kellermensch her.

Lauryn Hill med specials guests Wyclef Jean og YG Marley

Lauryn Hill

Ms. Lauryn Hill markerede sig for første gang i musikverdenen som det eneste kvindelige medlem af Fugees, hvis pladesalg gjorde dem til den næstbedst sælgende R&B-artist i verden siden Michael Jackson. Siden indledte hun sin solokarriere med udgivelsen af det kommercielt succesfulde og anmelderroste album The Miseducation of Lauryn Hill. D. 13. juni kan Heartland Festival byde ikoniske Ms. Hill velkommen på Greenfield-scenen, hvilket er første gang i 20 år, at Ms. Lauryn Hill og Wyclef Jean er sammen på en europæisk scene – denne gang sammen med den forrygende YG Marley.

▶️ Lyt til Ms. Lauryn Hill her.

Massive Attack

Massive Attack

Britiske Massive Attack har haft banebrydende indflydelse på moderne, elektronisk musik. Deres unikke fusion af hiphop, dub og elektroniske elementer har været med til at skabe en ikonisk lyd, der har defineret genrer som trip-hop, og kendt for hits som “Unfinished Sympathy” og “Teardrop”, har Massive Attack cementeret deres position som pionerer inden for den alternative musikscene. Oplev dem på dette års NorthSide Festival.

▶️ Lyt til Massive Attack her.

Medina

Medina

Lyden af Medinas stemme og fængende popmelodier har været trofaste ledsagere på dansegulve og hitlister landet over takket være numre som ”Velkommen til Medina”, ”Kun For Mig”, ”Ensom”, ”Jalousi”, ”Kl. 10”, og mange mange flere. Til sommer kan du opleve hende på en lang række festivaler, såsom Heartland Festival, Roskilde Festival, Vig Festival, Owen Luft Kånsert, Samsø Festival, Musik i Gentofte, Olympen Live og Suset Festival!

▶️ Lyt til Medina her.

MØ

For 10 år siden udgav MØ sin banebrydende album ”No Mythologies to Follow”, der sendte sangerinden i raketfart mod stjernerne. Albummet markerede en ny æra for dansk popmusik og tog fans i Danmark og resten af verden med storm. Med hits som “Pilgrim” og “Don’t Wanna Dance” er MØ stadig lige så populær og stor en oplevelse, som for 10 år siden, da det hele tog sin spæde start. Oplev MØ på Tinderbox, NorthSide, Gæsten eller O Days Festival.

▶️ Lyt til MØ her.

Nik & Jay

Nik & Jay

Na-na-na-na-na, Nik & Jay-ay-ay! Vi tror ikke, at det findes et bedre soundtrack til sommer og festival end lyden af hele Danmarks favorit-duo nr. 1: Nik & Jay. Siden begyndelsen af 00’erne har de domineret den danske musikscene og leveret det ene hit efter det andet, såsom ”Hot!”, ”Boing!”, ”En Dag Tilbage” og ”Magisk”. Oplev dem på en lang række af sommerens festivaler: Summer Vibes, Vig Festival, AiaSound Festival, Suset Festival, Olympen Live og Marinaen Live.

▶️ Lyt til Nik & Jay her.

PJ Harvey

PJ Harvey

Den engelske sangskriver, sangerinde, visuelle artist, digter og guitarist PJ Harvey er en af de helt store nulevende artister på den engelske indierock-scene. Hun er hyldet for sin alsidighed og dynamiske tilgang til musikken, som blandt andet har skaffet hende hele syv GRAMMY-nomineringer. Til sommer kan du opleve PJ Harvey på Roskilde Festival.

▶️ Lyt til PJ Harvey her.

Pretty Maids

Pretty Maids

Pretty Maids har gennem årtierne markeret sig som et af de største danske navne på både den hjemlige og den internationale rockscene. Bandets helt store gennembrud kom med albummet ”Future World” i 1987, der bl.a. rummede hits som  ”Future World” og ”Love Games”. Oplev det populære rockband på Copenhell og Jailbreak.

▶️ Lyt til Pretty Maids her.

Queen Machine

Queen Machine


I fuld Queen-ånd præsenterer Queen Machine et show, der er fyldt med sjæl og et overflødighedshorn af Queens uforglemmelige hits. Fra “We Will Rock You” til “Bohemian Rhapsody”, “I Want To Break Free”, “A Kind Of Magic” og “Don’t Stop Me Now” – listen af hits er næsten uendelig. Queen Machine er uovertruffen, når det kommer til at levere den ultimative Queen-oplevelse i Europa. Oplev bandet på Olympen Live, Karup Å-Festival, Gram Slot Sommerkoncert og Give Open Air.

▶️ Lyt til Queen Machine her.

Rasmus Seebach

Rasmus Seebach


Rasmus Seebach har siden 2009 både vundet et utal af priser og hjerter med sine dansksprogede tekster, og der findes nok heller ikke mange danskere, der ikke kan synge med på ”Engel”, ”Lidt I Fem” og ”Natteravn”. Glæd dig til at opleve Seebach på en af scenerne på Whitsun, Thy Rock, Vig Festival, Owen Luft Kånsert eller Samsø Festival til sommer!

▶️ Lyt til Rasmus Seebach her.

Rick Astley

Rick Astley



Rick Astley bragede ind på musikscenen i 80’erne med signaturhits som ”Whenever You Need Somebody”, ”Together Forever” og ikke mindst ”Never Gonna Give You Up”. Til sommer indtager han Heartland med sin lange parade af hits, når han lægger vejen forbi den fynske festival om lørdagen.

▶️ Lyt til Rick Astley her.

Skrillex

Skrillex

Til sommer er der dømt rave som aldrig før, når verdensstjerne og DJ Skrillex indtager Roskilde Festivals Orange Scene. Skrillex sparkede døren ind til EDM-verdenen tilbage i 2010’erne og har sidenhen fået ikonisk status indenfor technogenren, der er præget af utallige samarbejder med nogle af verdens største stjerner. Det hele sker på Roskilden Festival!

▶️ Lyt til Skrillex her.

Suspekt

Suspekt

Det kan godt blive vildere! I hvertfald hvis du spørger Suspekt. Og det får du muligheden for at gøre af flere omgange, for den populære hiphop-trio lægger vejen forbi både Thy Rock, Owen Luft Kånsert, Tinderbox og Bakkefest med deres kæmpe katalog af hits, såsom ”Kinky Fætter”, ”Proletar” og ”Gonzo”.

▶️ Lyt til Suspekt her.

SZA

SZA

Den populære, amerikanske stjerne SZA spiller koncert i Danmark for første gange i hendes karriere, når hun på Roskilde Festival fyrer op for hendes RnB-pop-soul- og hiphop-inspirerede musik, som hun selv definerer som Glitter-trap. Der sker på Orange Scene om lørdagen!

▶️ Lyt til SZA her.

Tina Dickow

Tina Dickow

Tina Dickow har været fast inventar på de danske hitlister de sidste 25 år, og lige siden hun i 1998 udgav singlen ”Your Waste Of Time”, har hun været en af landets mest markante sangerinder. Til sommer kan du lytte til hendes store bagkatalog af hits, som bl.a. tæller numre som ”Someone You Love” og ”Alt Hvad Hun Ville Var At Danse”, når Tina Dickow lægger vejen forbi de fynske festivaler Heartland og Tinderbox.

▶️ Lyt til Tina Dickow her.

Tobias Rahim

Tobias Rahim

Med over 500 millioner streams, adskillige prestigefyldte priser og fire udsolgte arenaoptrædener, er Tobias Rahim uden tvivl et af landets mest omtalte og populære musikalske fænomener i moderne tid. Sidste år havde han sin debut på Orange Scene, hvor han fik hele publikum til at danske kædedans til ”Kurder i København”. Hans optrædener er ærlige, rørende og storslået, og du kan heldigvis få lov til at opleve Rahim på både Thy Rock, Owen Luft Kånsert og Vig Festival til sommer.

▶️ Lyt til Tobias Rahim her.

Tool

Tool

Det progressive rockband Tool har været banebrydende inden for alternativ metal og rock siden deres dannelse i 1990, og har for længst etableret sig som en af de mest indflydelsesrige og respekterede grupper inden for deres genre. Bandet består af medlemmerne Maynard James Keenan, Adam Jones, Danny Carey og Justin Chancellor, og deres album som “Lateralus” og “Ænima” har vundet både kritisk ros og stor kommerciel succes. Til sommer kan du opleve bandet på Copenhell.

▶️ Lyt til Tool her.

URO

Uro

Fremadstormende URO, med det borgerlige navne Jeppe Kronback, skriver reflekterede og raffinerede tekster, der giver et unikt indblik ind i artistens følelsesliv. I 2020 igangsatte URO sin musikalske rejse med udgivelsen af EP’en “I storslået kinddans, med livet som indsats”, der bl.a. indeholder det populære nummer “Når Jeg Blir Til Jord”, der valgt som P3’s Uundgåelige. Du kan opleve URO på Samsø Festival og til Bakkefest og på Århus’ nye kaffefestival Kaffe & Sensorik, der byder på et hav af intimkoncerter, workshops og selvfølgelig: kaffe!

▶️ Lyt til URO her.

Vil du vide mere om de enkelte festivaler?

Læs om festivalerne i maj og juni her, eller hop ind på vores store festivalguide!