Fans

Tips og tricks ved billetkøb

Et af de oftest stillede spørgsmål fra fans, når vi annoncerer et stort show, er: hvordan sikrer jeg, at jeg får fingrene i disse billetter? Først og fremmest vil der desværre altid være nogle fans, der ender med at blive skuffet, når flere mennesker ønsker at deltage i et arrangement, end der er billetter tilgængelige til.
Men med den rette forberedelse og information ved du, hvad du skal kigge efter, og det kan spare dig for en masse stress og spørgsmål i bestillingsprocessen.

Billetter

Trin 1: Forberedelse

Sørg først og fremmest for, at du allerede har en konto på Ticketmaster.dk, så du kan være logget ind, når du skal købe din billet. Det sparer dig for tid og besvær under bestillingsprocessen.

Hvis du ikke har en konto, kan du nemt oprette en her.

Trin 2: Information

Det gavner i den grad at være velinformeret om kommende koncerter og datoer for billetsalg i kampen om de gode billetter. Du kan derfor med fordel tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev, hvor vi løbende annoncerer mange af vores billetsalg – både de helt store Royal Arena shows, men også koncerter på mindre venues. På den måde går du aldrig glip af et presale igen! Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet via din Ticketmaster-konto.

Er et show med din yndlingsartist blevet offentliggjort? Prøv at henvende dig til den aktuelle arrangørs side og spørg efter presale. I dag forsøger flere og flere kunstnere og arrangører at give en udvalgt gruppe fans tidligere adgang til billetsalget ved hjælp af et presale.

Prøv også at læse alt, hvad du kan finde om det pågældende arrangement. Vi informerer vores besøgende gennem denne blog, nyhedsbrev, Facebook, Instagram og en altid opdateret FAQ på hjemmesiden.

Trin 3: Onsale

Så er det nu. Billetterne går i salg lige om lidt! Du er sikkert tidligt oppe for at sikre dig en plads i køen. Men giver det overhovedet mening at være på siden så tidligt? Nej – faktisk ingen overhovedet. Dog kan du med fordel spare tid ved at logge ind på din konto i forvejen.

Starter billetsalget f.eks. kl. 10:00, kan der være meget travlt på pladsen i forvejen. For at regulere den enorme menneskemængde placeres alle i et såkaldt ”venteområde”. Klokken 10:00 åbner så de virtuelle døre til køen, hvor alle får en tilfældig plads.

Hvorfor gør vi sådan? Ved at gøre det på denne måde har alle lige store chancer for at få fat i billetter. Uanset, om man var der kl. 07:00 eller 09:55.

Trin 4: Under billetsalget

Vi er for nylig begyndt at arbejde med en ny kø, og siger derfor farvel til den berømte blå skærm. Den nye kø fungerer kun en smule anderledes end den gamle. Før salgets start vil du se et ur, der tæller ned. Når uret er færdigt med at tælle ned, vil en lille cirkel tænde på højre side af skærmen (opdater ikke siden!).
Du kan nu vælge dine billetter og klikke på fortsæt, men bemærk: du har ikke dine billetter endnu. Du er nu først i køen efter at have valgt dine billetter. Fra nu af handler det om at ”keep calm and don’t refresh” indtil du får fingrene i de eftertragtede billetter.

NB: Ved meget travlt salg arbejder vi med et andet køsystem. Du kan blive placeret i et venteområde fra en halv time før salgsstart. Bemærk venligst: dette er endnu ikke køen! Når salget starter, får alle i venteområdet en tilfældig plads i køen. Det er derfor ligegyldigt, hvornår du er i venteområdet før salgets start. Er du først med efter salget er startet, kommer du bagerst i køen. Så snart du har passeret køen, kommer du automatisk til ordresiden. Pladsen i køen vil blive holdt for dig i ti minutter.

Trin 5: Efter billetsalget

Fik du dine billetter? Tillykke! Del gerne din glæde med os via Facebook, Instagram eller TikTok. Gå ikke i panik, hvis du ikke kan se dine billetter direkte i din indbakke; der kan nogle gange gå op til 24 timer, før du modtager dem. Og husk – du kan også altid finde dine billetter i Ticketmaster-appen.

Fik du ikke fat i billetter? Vi forstår godt, at det er ekstremt frustrerende. Nogle gange lykkes det dog en arrangør at booke et ekstra show, og så snart vi er opmærksomme på det, informerer vi dig. I nogle tilfælde vælger en arrangør at få oprettet en venteliste, og ved tilmelding til den, får du også direkte besked via e-mail, når der er ledige billetter.