Musik

Tips til billetsalg: Verdensstjernen Justin Timberlake kommer til København

Justin Timberlake offentliggør endelig den længe ventede europæiske og britiske del af sin succesfulde The Forget Tomorrow Tour! Her er alt, hvad du skal vide, før billetsalget.

Den populære megastjerne, der både kan skrive entertainer, sangskriver, pladeproducer og skuespiller på CV’et, lægger vejen forbi Royal Arena i København d. 29. august 2024, som en del af sin verdensturné, der også inkluderer shows i Polen, Tyskland, Belgien, Storbritannien, Holland, Sverige og Frankrig. Derudover udgiver den multi-award-vindende artist sit nye nummer “Drown” via RCA Records – klik HER for at lytte. ”Drown” er skrevet af Timberlake, Louis Bell (Taylor Swift, Post Malone), Henry Walter, Amy Allen, Kenyon Dixon og produceret af Timberlake, Louis Bell og Cirkut (Maroon 5, The Weeknd).

Vi kan ikke forestille os en bedre måde at sige ”på gensyn” til sommeren på, end ved at feste til lyden af Timberlakes mange udødelige hits!

Billetterne går i salg fredag d. 1. august kl. 10.00. Her er alt, hvad du skal vide, før billetsalget.

Information om Justin Timberlake koncerten

The Forget Tomorrow Tour 2023 Turnéen inkluderer nu 67 shows på verdensplan, der spænder fra april til december i år. I Nordamerika er 22 shows allerede udsolgt, og over 550.000 billetter er solgt til de amerikanske shows.

Timberlake vil både spille sine fanfavorithits, men kommer også til at optræde med sange fra sit kommende nye album Everything I Thought It Was, der udkommer 15. marts. Forudbestil albummet HER.

Sidste måned udsendte Timberlake desuden sin single og musikvideoen til “Selfish”, der genererede mere end 57 millioner streams på verdensplan og over 14 millioner views på YouTube!

Der er altså både ny musik og legendariske hits at se frem til, når verdensstjernen besøger København i august.

Her er alt, du skal vide, om koncerten:

Praktisk info:
📅 Torsdag d. 24. august 2024
📍 Royal Arena, København

Billetsalget starter fredag d. 1. marts kl. 10.00.

Hvordan fungerer billetsalget?

Vi forventer, at der vil være travlt på siden, når billetterne til Justin Timberlake går i salg. Derfor får du her vores bedste tips og tricks til, hvordan du forbereder dig på billetsalget.

Til billetsalget skal du bruge: dit betalingskort, din telefon, din computer, det bedste netværk du kan komme i nærheden af og, for en sikkerheds skyld, opladeren til din computer.

Start med at åbne Ticketmaster.dk på din computer. Herefter logger du ind på din Ticketmaster-konto. Når du er logget ind, kontrollerer du, at alle dine kontaktoplysninger er korrekte under ”Min konto”, så du ikke behøver at ændre disse igen senere.

Venteområdet
Når du er logget ind, finder du Justin Timberlakes artistside på hjemmesiden. Søg på navnet via søgebaren eller find eventet på forsiden. Klik herefter på knappen ”Find billetter”, for at blive sendt videre til begivenhedssiden. Da der vil være travlt på hjemmesiden, vil du blive ført videre til vores virtuelle venteområde frem til salgstidspunktet, der i dette tilfælde er klokken 10.00.
Bemærk: du er IKKE i køen endnu. Du får først en plads i køen ved salgsstart.

Vigtigt information om venteområdet:

  • Venteområdet er ikke køen.
  • Du har ikke en fast plads i venteområdet. Så der er ingen orden.
  • Hvornår du træder ind i venteområdet op til salgsstart, påvirker ikke din plads i selve køen på nogen måde.

Køen

Online-køen sikrer, at alle får en fair chance. Derfor får alle i venteområde en tilfældig plads i køen, når salget til Justin Timberlake starter kl. 10.00. Du kan derfor ikke påvirke din plads i køen ved at være på hjemmesiden meget tidligt før salget starter. Enhver, der kommer ind i venteområdet og/eller køen efter tidspunktet for salgsstart, kommer bagerst i køen.

HUSK: du må ikke opdatere siden, da du risikerer at ryge bagerst i køen. Når du er kommet igennem køen, vil du automatisk blive ført videre til skærmen med billetvalg, og du kan nu vælge dine billetter.

Vil du vide mere om, hvordan køen fungerer? Læs vores blogindlæg om Smart Kø her.

Billetkøb

Når det bliver din tur, er det tid til, at du skal vælge dine billetter. Herefter får du vist en pop-up med oplysninger om begivenheden. Husk at sikre dig, at alt stemmer.

Når du har læst det grundigt igennem, får du mulighed for at vælge en betalingsmetode. Du kan betale via Mobilepay, kreditkort/Mastercard, PayPal og Klarna. På denne side kan du også kontrollere eller indtaste dit navn og din faktureringsadresse. Når du har accepteret vilkårene og betingelserne, kan du gå videre til kassen.

Når kassen er gennemført, bliver du ført tilbage til en side, hvor du vil få vist en bekræftelse på dit køb. Du vil selvfølgelig også modtage en bekræftelsesmail så hurtigt som muligt. Vær dog opmærksom på, at det kan tage op til halvanden time på grund af travlhed. Når du logger ind på din konto i Ticketmaster-appen (iOS eller Android), vil dine billetter blive vist under ”Mine billetter”.

Held og lykke!

Justin Timberlake - Rock Your Body (Official Video)