Musik

Tips til billetsalg: Velkommen til Medina!

Nattens dronning indtager til foråret Royal Arena i København og Djurslands Bank Arena i Aarhus. Få vores bedst tips til billetsalget her.

Find billetter

Medina har haft en markant indflydelse på den danske popscene og har skabt et klart skifte mellem fortid og nutid. Siden udgivelsen af hendes andet album, “Velkommen Til Medina,” i 2009, har hun sat sit dybe præg på den danske musikverden. Dette album indeholdt populære numre som “Kun For Mig,” “Velkommen Til Medina,” “Vi To,” og “Ensom,” hvilket hurtigt etablerede hende som en betydelig figur i den danske musikhistorie.

Herefter har Medinas karakteristiske stemme og fængende popmelodier været faste elementer på dansegulve og musikhitlister i hele landet, takket være sange som Jalousi, Kl. 10, Synd For Dig, Det Smukkeste, For Altid, og Når Intet Er Godt Nok.

Til maj kan du opleve Danmarks ukronede pop- og klubdronning, når hun indtager Royal Arena i København og Djurslands Bank Arena (tidligere Ceres Arena) til april. Billetterne går i salg mandag d. 9. oktober kl. 10.00. Her er alt, hvad du skal vide, før billetsalget.

Information om Medina koncerterne

Det er let at forstå, hvorfor Medina har modtaget adskillige priser i løbet af sin karriere, herunder den prestigefyldte ærespris fra DMA. Eventyret fortsætter nu for hele Danmarks Medina, når stjernen byder velkommen til koncerter i Royal Arena og Djurslands Bank Arena til april.

Her er alt, du skal vide, om koncerterne:

Praktisk info
📅 Fredag d. 12. april 2024
📍 Royal Arena, København

📅 Fredag d. 19. april 2024
📍 Djurslands Bank Arena, Aarhus

Billetsalget starter mandag d. 9. oktober kl. 10.00.

Hvordan fungerer billetsalget?

Vi forventer, at der vil være travlt på siden, når billetterne til Medina går i salg. Derfor får du her vores bedste tips og tricks til, hvordan du forbereder dig på billetsalget.

Til billetsalget skal du bruge: dit betalingskort, din telefon, din computer, det bedste netværk du kan komme i nærheden af og, for en sikkerheds skyld, opladeren til din computer.

Start med at åbne Ticketmaster.dk på din computer. Herefter logger du ind på din Ticketmaster-konto. Når du er logget ind, kontrollerer du, at alle dine kontaktoplysninger er korrekte under ”Min konto”, så du ikke behøver at ændre disse igen senere.

Venteområdet
Når du er logget ind, finder du Medinas artistside på hjemmesiden. Søg på navnet via søgebaren eller find eventet på forsiden. Klik herefter på knappen ”Find billetter”, for at blive sendt videre til begivenhedssiden. Da der vil være travlt på hjemmesiden, vil du blive ført videre til vores virtuelle venteområde frem til salgstidspunktet, der i dette tilfælde er klokken 10.00.
Bemærk: du er IKKE i køen endnu. Du får først en plads i køen ved salgsstart.

Vigtigt information om venteområdet:

  • Venteområdet er ikke køen.
  • Du har ikke en fast plads i venteområdet. Så der er ingen orden.
  • Hvornår du træder ind i venteområdet op til salgsstart, påvirker ikke din plads i selve køen på nogen måde.

Køen

Online-køen sikrer, at alle får en fair chance. Derfor får alle i venteområde en tilfældig plads i køen, når salget til Medina starter kl. 10.00. Du kan derfor ikke påvirke din plads i køen ved at være på hjemmesiden meget tidligt før salget starter. Enhver, der kommer ind i venteområdet og/eller køen efter tidspunktet for salgsstart, kommer bagerst i køen.

HUSK: du må ikke opdatere siden, da du risikerer at ryge bagerst i køen. Når du er kommet igennem køen, vil du automatisk blive ført videre til skærmen med billetvalg, og du kan nu vælge dine billetter.

Vil du vide mere om, hvordan køen fungerer? Læs vores blogindlæg om Smart Kø her.

Billetkøb

Når det bliver din tur, er det tid til, at du skal vælge dine billetter. Herefter får du vist en pop-up med oplysninger om begivenheden. Husk at sikre dig, at alt stemmer.

Når du har læst det grundigt igennem, får du mulighed for at vælge en betalingsmetode. Du kan betale via Mobilepay, kreditkort/Mastercard, PayPal og Klarna. På denne side kan du også kontrollere eller indtaste dit navn og din faktureringsadresse. Når du har accepteret vilkårene og betingelserne, kan du gå videre til kassen. Når kassen er gennemført, bliver du ført tilbage til en side, hvor du vil få vist en bekræftelse på dit køb. Du vil selvfølgelig også modtage en bekræftelsesmail så hurtigt som muligt. Vær dog opmærksom på, at det kan tage op til halvanden time på grund af travlhed. Når du logger ind på din konto i Ticketmaster-appen (iOS eller Android), vil dine billetter blive vist under ”Mine billetter”.

Held og lykke og god fornøjelse!

Medina - "VelkommenTil Medina" - Official video