Fans

Tips til billetsalg: Jonas Brothers kommer til Danmark!

Den amerikanske pop-rock trio Jonas Brothers kommer til Danmark på deres ”Five Albums. One Night Tour” d. 20. maj 2024!

Find billetter

Trioen der vendte tilbage

De tre brødre Kevin Jonas, Joe Jonas og Nick Jonas begyndte at optræde sammen i 2005, hvor de hurtigt fik en stor fanskare, særligt blandt teenagere og unge voksne. Efter et par års pause, hvor brødrene har fokuseret på individuelle projekter, udgav bandet ”Chasing Happiness”, en Original Amazon film, der dokumenterer brødrenes rejse og tilbagevenden til musikken, og udsendte efterfølgende deres tredje #1 album, det platin-sælgende ‘Happiness Begins’ (Republic Records).

Til maj kan du opleve dem i Royal Arena i København, når de genbesøger deres bedste hits fra hele deres katalog. Billetterne går i salg fredag d. 4. august kl. 10.00. Her er alt, hvad du skal vide, før billetsalget.

Information om Jonas Brothers koncerten

2023 har stået i Jonas Brothers’ tegn. De startede året med at få deres egen stjerne på Hollywood Walk of Fame, og den 12. maj udgav brødrene deres seneste fuldlængde plade ’The Album’, der er executive-produceret af Jon Bellion [Justin Bieber, Maroon 5, Halsey], via Republic Records, hvilket lancerede en helt ny æra for bandet. Albummet indeholder deres seneste hitsingler “Waffle House” og “Wings”. Nu bringer Jonas Brothers deres tour verden rundt, og skal optræde i 86 byer over hele kloden, inklusiv København.

Her er alt, du skal vide, om koncerten:

Praktisk info
📅 Mandag d. 20. maj 2024
📍 Royal Arena, København

Billetsalget starter fredag d. 4. august kl. 10.00.

Hvordan fungerer billetsalget?

Vi forventer, at der vil være travlt på siden, når billetterne til Jonas Brothers går i salg. Derfor får du her vores bedste tips og tricks til, hvordan du forbereder dig på billetsalget.

Til billetsalget skal du bruge: dit betalingskort, din telefon, din computer, det bedste netværk du kan komme i nærheden af og, for en sikkerheds skyld, opladeren til din computer.

Start med at åbne Ticketmaster.dk på din computer. Herefter logger du ind på din Ticketmaster-konto. Når du er logget ind, kontrollerer du, at alle dine kontaktoplysninger er korrekte under ”Min konto”, så du ikke behøver at ændre disse igen senere.

Venteområdet
Når du er logget ind, finder du Jonas Brothers’ artistside på hjemmesiden. Søg på navnet via søgebaren eller find eventet på forsiden. Klik herefter på knappen ”Find billetter”, for at blive sendt videre til begivenhedssiden. Da der vil være travlt på hjemmesiden, vil du blive ført videre til vores virtuelle venteområde frem til salgstidspunktet, der i dette tilfælde er klokken 10.00.
Bemærk: du er IKKE i køen endnu. Du får først en plads i køen ved salgsstart.

Vigtigt information om venteområdet:

  • Venteområdet er ikke køen.
  • Du har ikke en fast plads i venteområdet. Så der er ingen orden.
  • Hvornår du træder ind i venteområdet op til salgsstart, påvirker ikke din plads i selve køen på nogen måde.

Køen

Online-køen sikrer, at alle får en fair chance. Derfor får alle i venteområde en tilfældig plads i køen, når salget til Jonas Brothers starter kl. 10.00. Du kan derfor ikke påvirke din plads i køen ved at være på hjemmesiden meget tidligt før salget starter. Enhver, der kommer ind i venteområdet og/eller køen efter tidspunktet for salgsstart, kommer bagerst i køen.

HUSK: du må ikke opdatere siden, da du risikerer at ryge bagerst i køen. Når du er kommet igennem køen, vil du automatisk blive ført videre til skærmen med billetvalg, og du kan nu vælge dine billetter.

Vil du vide mere om, hvordan køen fungerer? Læs vores blogindlæg om Smart Kø.

Billetkøb

Når det bliver din tur, er det tid til, at du skal vælge dine billetter. Herefter får du vist en pop-up med oplysninger om begivenheden. Husk at sikre dig, at alt stemmer.

Når du har læst det grundigt igennem, får du mulighed for at vælge en betalingsmetode. Du kan betale via Mobilepay, kreditkort/Mastercard, PayPal og Klarna. På denne side kan du også kontrollere eller indtaste dit navn og din faktureringsadresse. Når du har accepteret vilkårene og betingelserne, kan du gå videre til kassen.

Når kassen er gennemført, bliver du ført tilbage til en side, hvor du vil få vist en bekræftelse på dit køb. Du vil selvfølgelig også modtage en bekræftelsesmail så hurtigt som muligt. Vær dog opmærksom på, at det kan tage op til halvanden time på grund af travlhed. Når du logger ind på din konto i Ticketmaster-appen (iOS eller Android), vil dine billetter blive vist under ”Mine billetter”.

God fornøjelse!

Jonas Brothers - Waffle House (Official Music Video)