New Music

New Music: FRYD

Oplev FRYD og deres sanselige lydunivers

Den danske duo FRYD bevæger sig i krydsfeltet mellem alternativ indie og elektronisk pop. Med fokus på stemning, nærvær og tekstur skaber de et sanseligt lydunivers, hvor organiske og elektroniske elementer smelter sammen. Deres personlige og ærlige sange kredser om minder, relationer, afsked, forandring og frihed.

Siden debuten Død For Mig har duoen fået opmærksomhed fra blandt andre Bands of Tomorrow og Innovative Artist Academy, modtaget støtte fra Koda Kultur og opnået playlisteplaceringer på listerne Ung Kniv, Dansk Indie og New Music Friday.

Se dem live til URBAN Summer Sessions

Den 22. august kan du opleve FRYD til URBAN Summer Sessions ved URBAN 13, hvor GARAGEN forvandles til en stemningsfuld endagsfestival med nogle af de mest lovende artister fra det seneste års URBAN Sessions. Lineuppet tæller også Blåøjet, 144Hz og Elkadmiri.

Lyt til FRYD her!

New Music hos Ticketmaster

Ticketmaster præsenterer New Music, en kampagne der hylder upcoming artister på Danmarks mindre spillesteder. New Music giver ukendte kunstnere en platform til at nå ud til nye lyttere. De små spillesteder er essentielle for at udvikle nye talenter.

Du kan se frem til intime koncerter, hvor du får mulighed for at opleve unikke live-events og være blandt de første til at opdage nye kunstnere. Samtidig får du chancen for at møde ligesindede musikelskere og dele oplevelserne med dem.

Gå ikke glip af muligheden for at støtte og opleve de næste store stjerner! Besøg vores hjemmeside for at finde kommende shows og blive en del af New Music-rejsen. Læs mere og find dine næste musikoplevelser her!