New Music

New Music: BUKURU
Hvis du endnu ikke har hørt om BUKURU, er det kun et spørgsmål om tid. Med sin unikke blanding af ærlig soul, moderne R&B og en stemme, der går lige i hjertet, markerer han sig som en af Danmarks mest lovende nye artister.
BUKURU: En nye stemme med noget på hjerte
Hvis du tror, at du har hørt alt, hvad dansk soul og R&B kan byde på, så er det tid til at møde BUKURU. Med kun tre singler ude har han allerede slået sit navn fast som én af de mest spændende nye artister i Danmark. En stemme, der både føles personlig og universel.
Allerede før hans debutsingle ‘Tandlæge’ ramte streamingtjenesterne, blev han udpeget som et navn, man skulle holde øje med af bl.a. Soundvenue, som placerede ham på deres ’Breakin’ Sound 2025’-liste. Og da ‘Tandlæge’ udkom, skuffede den ikke. Med sin Frank Ocean-inspirerede neo-soul og ærlige tekstunivers ramte den plet hos både publikum og kritikere.
På hans opfølgende single ‘Regn På Min Kind’ viste han, at det ikke var en tilfældighed. Her balancerer BUKURU mellem poetisk dybde og melodisk pop, og sangen gav ham både radiospilletid og et voksende publikum, som kan spejle sig i hans sårbare og ærlige sangskrivning.
Lyt til BUKURU her!
Liveoplevelse med nærvær
Til SPOT Festival 2025 viste BUKURU, at han ikke kun leverer i studiet. GAFFA gav ham stor ros efter hans koncert og skrev bl.a.:
“Bukuru synger højest, men publikum kommer lige efter. Det er tydeligt, at debuten ‘Tandlæge’ er en favorit, og det er den perfekte afslutning på et veldisponeret sæt.”
Hans liveoptrædener er både intime og stærke. Der er noget særligt ved den måde, han skaber kontakt med både musikken og publikum. Det giver en følelse af nærvær og noget ægte og skrøbeligt.
Fra provinsen til hovedstaden
BUKURU er vokset op i en lille by uden for Aalborg, i et hjem hvor musikken altid har været en naturlig del af hverdagen. I 2024 blev han signet af Capitol Records, og efter at have fået huen på, pakkede han sine ting og flyttede til København for at gå all in på musikken.
Og det kan høres. Hans tekster emmer af ungdommens store spørgsmål og små øjeblikke, formidlet med en modenhed, der stikker dybere end det meste på hitlisterne lige nu. Det er relaterbart uden at blive banalt, og kunstnerisk uden at blive prætentiøst.
En artist på vej frem
BUKURU er stadig i begyndelsen af sin rejse, men alt tyder på, at den bliver lang. Med en blanding af en rørende vokal og et øre for melodier, har han allerede gjort sig bemærket. Det her er musik, der vil mærkes.
Så hvis du er til musik, der både tør være ærlig, drømmende og rå, så er det nu, at du skal begynde at lytte til BUKURU.
New Music hos Ticketmaster
Ticketmaster præsenterer New Music, en kampagne der hylder upcoming artister på Danmarks mindre spillesteder. New Music giver ukendte kunstnere en platform til at nå ud til nye lyttere. De små spillesteder er essentielle for at udvikle nye talenter.
Du kan se frem til intime koncerter, hvor du får mulighed for at opleve unikke live-events og være blandt de første til at opdage nye kunstnere. Samtidig får du chancen for at møde ligesindede musikelskere og dele oplevelserne med dem.
Gå ikke glip af muligheden for at støtte og opleve de næste store stjerner! Besøg vores hjemmeside for at finde kommende shows og blive en del af New Music-rejsen. Læs mere og find dine næste musikoplevelser her!