New Music

Månedens New Music artist: BERG

En kompromisløs stemme for en ny generation

I juli måned vender New Music spotlightet mod artisten Berg.

I otte år har Berg skabt musik med både kant og hjerte, men det var først med gennembrudshittet Koldblodet Killer tilbage i januar, at hendes navn for alvor slog igennem. Uden et stort pladeselskab i ryggen gik nummeret i Top 10 på Spotify – et klart bevis på, at noget særligt var i gang.

Siden da er det gået stærkt. De to efterfølgende singler, Kælling og 10 ud af 10, har ramt plet hos især den yngre generation, som har taget Berg til sig som en vigtig stemme.

Bergs musik er en hel oplevelse. Visuelt stærkt og ærligt hvor hun formår at favne både selvværd, kærlighed og girlpower – med masser af energi og attitude!

Med sin musik skaber Berg rum, hvor hendes fans føler sig set og hørt, og giver dem noget at spejle sig i. Mikset af pop, attitude og social bevidsthed gør hende til en kunstner med noget på hjerte. Især med TikTok som sin hjemmebane, hvor hun har bygget en massiv fanbase.

Følg Berg
Spotify
Instagram
TikTok

Her kan du opleve Berg live

Udover at du selvfølgelig kan lytte til Berg på din foretrukne streamingtjeneste, så kan du også opleve hende live!

Assens Awake
Den 23. august

Den 23. august spiller Berg til Assens Awake, hvor musik, wakeboarding og ungdomsliv er i fokus.

VinDanmark, Aarhus
Den 27. september

Den 27. september kan du opleve Berg i intime og unikke rammer hos VinDanmark i den gamle lystbådehavn i Aarhus. Der er ikke mange billetter tilbage – så skynd dig at sikre dig din!

New Music hos Ticketmaster

Ticketmaster præsenterer New Music, en kampagne der hylder upcoming artister på Danmarks mindre spillesteder. New Music giver ukendte kunstnere en platform til at nå ud til nye lyttere. De små spillesteder er essentielle for at udvikle nye talenter.

Du kan se frem til intime koncerter, hvor du får mulighed for at opleve unikke live-events og være blandt de første til at opdage nye kunstnere. Samtidig får du chancen for at møde ligesindede musikelskere og dele oplevelserne med dem.

Gå ikke glip af muligheden for at støtte og opleve de næste store stjerner! Besøg vores hjemmeside for at finde kommende shows og blive en del af New Music-rejsen. Læs mere og find dine næste musikoplevelser her!