Festival 2026

Ticketmaster anbefaler: her skal folde dine dansemoves ud til sommer
Kan skuldrene ikke holde sig i ro, når musikken spiller? Slår foden altid i takt til bassen? Eller ender du tit midt i dansekaos til den sidste sang?
Så er du landet det helt rigtige sted!
Festivaler er et godt sted at slå sig løs – uanset om du helst vil stå og vugge lidt cool med en øl i hånden, eller om du er klar til en give den gas med moves, der burde have sin egen scene. Og det bedste? Ingen dømmer dig. På en festival er der nemlig plads til både far-dans, Tiktok-trin og en god spontan luftguitar.
Derfor har vi hos Ticketmaster samlet nogle af sommerens festivaler rundt i det danske land, hvor stemningen er høj, bassen tung og hvor det nærmest er umuligt ikke at danse lidt med.
Festegnen – Rødovre

Hvis du stadig kan alle ordene til Everytime We Touch og Boom, Boom, Boom, Boom!!, så skal du sætte kryds ved Festegnen d. 19. og 20. juni denne sommer. For med navne som Vengaboys, Cascada, Black Eyes Peas, Infernal, Ude Af Kontrol, Scooter, og mange flere er der dømt ren nostalgi-fest.
Festivalen lover at blive Vestegnens største festival nogensinde, og med ambitioner om de vildeste DJs, de største live-produktioner og fantastisk fællessang, er der lagt op til to dage med non-stop hits og fest.
ThyRock – Thy

Nordvestjyder er kendt for mange ting – men måske mest af alt for at danse så godt, at selv Silas Holst kigger på med misundelse. Og det kan du opleve til årets Thy Rock d. 26. – 27. juni.
Her kan du glæde dig til nogle af de største stjerner på den danske musikscene bl.a. Christopher, Medina, Suspekt, Hugorm og mange flere. Festivalen lover selv et brag af en fest, man ikke vil gå glip af. Og det siger altså ikke så lidt i Jylland!
Gæsten – Bornholm

Nogen siger, at øboer er Danmarks bedste dansere. Vi siger ikke, det er sandt… men det er værd at undersøge!
Hos Gæsten på Bornholm bliver sommeren fyldt med koncerter under åben himmel, god mad, kolde drikke og masser af musik. Glæd dig til koncerter med Benjamin Hav & Familien, The Minds of 99, Lord Siva, Love Shop, Aphaca og mange flere.
Koncerterne foregår i gårdhaven under åben himmel, og som noget nyt kan du i år opleve dobbeltkoncerter. Det betyder dobbelt op på musik og dobbelt op på dans – og sandsynligvis dobbelt så ømme fødder dagen efter.
Køge Festuge – Køge

Har du brugt den første del af sommeren på at øve dine bedste dansetrin? Så er det tid til at teste dem af til Køge Festuge d. 27. – 29. august. Her kan du opleve Suspekt, Artigeardit, Afterclap X Copenhagen Drummers og flere andre navne, der næsten garanterer, at bassen rammer lige i brystkassen.
Og bare rolig – ingen forventer perfektion. Det vigtigste er bare at se ud som om, du føler musikken rigtig meget. Bonuspoint, hvis du samtidigt kan holde balancen med en fadøl i hånden.
Musik i Gentofte – Gentofte

Forestil dig det her: Solen skinner, vennerne er samlet, glassene er kolde, og musikken spiller lige præcis højt nok til, at man får lyst til ”bare lige” at danse.
Det er stemningen til Musik i Gentofte den 31. juli til 1. august. Her kan du opleve Rasmus Seebach, Gilli, Drew Sycamore, Lord Siva og mange flere på scenen i de skønne omgivelser ved Slotsparken.
Så, hvis du leder efter en festival, hvor både stemningen og hofterne får lov at slippe lidt løs, så er Gentofte et ret godt bud.
Flere festivalanbefalinger
Festivalmagi udenfor Danmarks grænser
Den danske sommer prydes hvert år af store og små festivaler, som finder sted fra storby til havn. Men sommeren 2026 byder også på festivalmagi lige uden for Danmarks grænser.
Ticketmaster anbefaler: Det med småt…
Vi giver 5 spændende festivalanbefalinger til dig, der ikke orker at læse alle festivalernes programmer igennem.
Ticketmaster anbefaler: her skal folde dine dansemoves ud til sommer
Kan skuldrene ikke holde sig i ro, når musikken spiller? Slår foden altid i takt til bassen? Eller ender du tit midt i dansekaos til den sidste sang?
Så er du landet det helt rigtige sted!


