Fans

Kvindernes Internationale Kampdag 2024

8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag! En dag dedikeret til at hylde, støtte, elske og generelt vende spotlightet mod kvinder.

Hver eneste dag sælger vi billetter til fantastiske, talentfulde kvindelige artister, foredragsholdere, komikere og alt derimellem, og i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag sætter vi i dag ekstra spot på de kvinder, som du har mulighed for at opleve på livescener rundt omkring i hele landet i den nærmeste fremtid.

Glædelig kampdag!

Nicki Minaj

Nicki Minaj, også kendt som Queen of Rap, har markeret sig som en af de mest indflydelsesrige og succesrige rapartister i musikindustrien. Mixtapet ”Beam Me Up Scotty” blev Nicki Minajs gennembrud i 2009, og Minaj er siden ikke blot blevet kendt for hendes karakteristiske rapstil, men hendes stil, attitude og personlighed har også spillet en stor rolle i Nicki Minjas ikoniske position inden for popkultur.

I 2010 udgav Minaj sit debutalbum ”Pink Friday”, der cementerede hendes position indenfor hip-hop. Siden er det blevet til flere platin-certificerede albums og en lang række kæmpehits såsom ”Super Bass”, ”Anaconda” og ”Starships”.

Og nu får du muligheden for at opleve the Queen of Rap live i Royal Arena, når hun lægger vejen forbi på sin ”Pink Friday 2 World Tour” d. 11. juni!

Billetterne ryger hurtigt, så skynd dig at få fingrene i dine inden det er for sent! 👇​


Linda P

Linda P garant for en aften fyldt med skarp humor, spydige kommentarer og massevis af sarkasme. Hun fik sit store gennembrud med programmet ”Linda P’s Talkshow”, hvor hun interviewede kendte danskere, og hurtigt markerede sig som en af Danmarks mest populære komikere.

Nu er hun aktuel med showet ”Slutty Mary”, der er Linda P’s 6. show i rækken af populære og anmelderroste One-man shows, der har alle har solgt tusinde billetter landet over. Denne gang spørger Linda P sig selv, om det nu er okay at være en kende slutty, når man er blevet mor? Hvis ikke, hvordan kontrollerer man det så? Og mener hun det virkelig, når hun siger, hun ikke er bitter over at være alenemor?

Alle sammen spørgsmål, du kan få svar på, når Linda P lægger vejen forbi en by nær dig i 2024! 👇


Anastacia

Der findes næppe et menneske, der var ung i slut 90’erne og 00’erne, som ikke har skrålet med på ”I’m Outta Love”, ”Paid My Dues” eller ”Left Outside Alone”, perfekt leveret af Anastacias kraftfulde vokal.

Anastacias debutalbum ”Not That Kind” fra 2000 var smækfyldt med kæmpehits, der har bidraget til hendes vedvarende popularitet, men udover sin musikalske succes er Anastacia også blevet kendt for sin stærke, personlige fortælling om hendes kamp mod brystkræft, som har inspireret lyttere og fans over hele verden.

Den populære popstjerne lægger vejen forbi hele tre Vi Elsker-fester til sommer, og du kan opleve hende i både Rødovre, Aalborg og Odense. Det må du ikke gå glip af! 👇

Hella Joof

Hella Joof har gennem årene demonstreret sit alsidige talent på teaterscenen, i film, i tv-produktioner og som forfatter, og hendes karriere er præget af en unik blanding af humor, charme og dybde, hvilket har gjort hende til en af Danmarks mest elskede og respekterede kunstnere.

Hella Joof rejser rundt i Danmark med et livsbekræftende og sprudlende foredrag, ”Tro, håb & kærlighed”, der handler om at finde sig til rette i livet. Om alt det, vi tror, vi ikke kan. Men som vi måske godt kan, hvis vi ser rigtig godt efter.

Om at være i en verden, som er en lille smule udfordret og håbe, at det nok skal gå alligevel. Men er håb overhovedet en god strategi eller er kærlighed den eneste vej ud af suppedasen?

Find ud af det, når Hella kommer forbi en by nær dig 👇

Becky Hill

Becky Hill begyndte sin karriere som deltager i den britiske version af “The Voice” i 2012, hvor hun imponerede dommerne og publikum med sin kraftfulde, smukke stemme. Siden da har hun arbejdet sammen med nogle af musikindustriens største navne og skabt en række hits, der spænder over forskellige genrer som pop, dance og elektronisk musik.

Becky har en utvivlsom evne til at skrive storhittende popsange og et ry for at være en af de ledende kræfter på Storbritanniens musikscene. Hun er uden tvivl en af Storbritanniens mest enestående talenter og har sikret sig to BRIT Awards, 18 top 40 singler og milliarder af streams.
Som nogle af hendes største hits kan vi nævne ‘Gecko (Overdrive)’ med Oliver Heldens, ‘Wish You Well’ med Sigala, ‘Remember’ med David Guetta og ‘Crazy What Love Can Do’ med David Guetta og Ella Henderson.

Oplev Becky Hill i Amager Bio d. 17. april! 👇

Jada

Emilie Molsted Nørgaard, aka Jada, har for længst sunget sig ind i hjerterne hos samtlige danskere med hendes enorme, imponerende og kraftfulde vokal. Jadas tekstunivers udforsker følelser, relationer og kærlighed med ærlighed og stor autenticitet, som er med til at skubbe til både grænser, genrer og tendenser. Jada er blevet et ikon for særligt unge kvinder, og hendes liveshows afspejler altid samme dybde og sårbarhed, som man oplever, når man lytter til numre som ”Nudes”, ”Lonely”, ”I’m Back” og selvfølgelig Jadas lækre, R&B-poppede debutsingle ”Keep Cool”.  

Du kan opleve Jada i løbet af året på forskellige livescener i hele landet 👇

Doja Cat

Doja Cat, med det borgerlige navn Amala Ratna Zandile Dlamini, brød for alvor igennem på verdensplan med singlen “Mooo!”, og har hurtigt opnået status som en superstjerne, der ikke er bange for at skubbe til grænser eller udfordre normen med hendes futuristiske blanding af genrer som pop, hip-hop og elektronisk musik.

Til sommer kan du opleve hende på Roskilde Festival, hvor hun onsdag d. 3. juli indtager Orange Scene med sin stærke vokal og sceneoptræden, der uden tvivl kommer til at rumme både overraskelser, ekstravagant sceneshow og en lang række kæmpehits som ”Woman”, ”Paint The Town Red” og ”Agora Hills”.

Find billetter til Roskilde Festival her 👇

Hanne Boel

Hanne Boel er uden tvivl en af Danmarks mest elskede og respekterede sangerinder, og er for længst blevet en ikonisk figur i dansk musikhistorie. Hanne Boel er stemmen bag en lang række udødelige hits såsom ”Don’t Know Much About Love” og ”(I Wanna) Make Love to You”.

Hanne Boel udgav i 2020 det anmelderroste album ’Between Dark and Daylight’, som fik roser med på vejen fra Politiken, Ekstra Bladet, GAFFA og Nordjyske Stiftstidende med både 4 og 5 stjerner. Siden kom i 2021 albummet ’Kopi’ – Hannes første album på dansk, hvor hun fortolker klassikere fra nyere dansk musik, som f.eks. ”Hurtige Hænder”, ”Frit Land” og ”Uden Forsvar”.

Oplev Hanne Boel i Aalborg, Køge eller i Aakirkeby på Bornholm 👇

Sarah Milican

Sarah Millican har gennem de seneste 14 år positioneret sig som en af de mest succesfulde komikere på den britiske comedyscene. Hun leverer direkte, sjov og beskidt comedy, som publikum i hele verden har fået øjnene op for. Hun besøgte Danmark første gang tilbage i 2019 med showet ”The Control Enthusiast”, som hun gav en udsolgt optræden i Bremen Teater med, og sidste år lagde hun DR Koncerthuset ned af grin to gange med successhowet ”Bobby Dazzler”.

Hvordan føles det at gå fra at være en musestille genert pige til en højrøstet udadvendt kvinde, der ikke er bange for noget? Med sit nye show ”Late Bloomer” undersøger Sarah Millican netop det – hvordan blev den ene egentlig til den anden?

Oplev Sarah Milican i Falkoner Salen d. 24. maj 👇

Anja C. Andersen

Professor Anja C. Andersen er en anerkendt videnskabsformidler, der har modtaget flere priser for sin entusiastiske og engagerende formidling af astrofysik og naturvidenskab. Med foredraget “Det Gådefulde Univers” fortæller Anja C. Andersen om alt fra solsystemet til de fjerneste galakser, og tager sit publikum med på en rejse gennem himmelrummet! Gennem pragtfotos fra teleskoper og rumsonder kloden over viser hun publikum, hvordan en astrofysiker afkoder de mest skelsættende billeder, og tager os med helt ud til forskningsfronten – hvor hun lærer os mere om universets udvikling fra Big Bang og frem til i dag.

Find dine billetter til “Det Gådefulde Univers” i Aalborg, København eller Odense 👇

Pil

Pil har på rekordtid cementeret sin position som en af Danmarks mest lovende og spændende musiktalenter. Pil debuterede med EP’en “Når Du Går Herfra”, og har siden da udgivet flere succesfulde hits, bl.a. singlen ”Omvendt” i samarbejde med Andreas Odbjerg, eller den populære ”Dronningen Af Månen”, der på nuværende tidspunkt har mere end halvanden million streams på Spotify! Du har chancen for at opleve Pil på flere af sommerens festivaler i 2024, og rundt omkring i landet på diverse livescener.

Hold øje med billetter til Pil her 👇

Stine Bramsen x Kajsa Vala

Stine Bramsen har for nylig oplevet en strøm af ros, der næsten ikke synes at tage ende. Ikke alene på grund af hendes imponerende soloalbum “Blonde & Blank”, men også for hendes optrædener på de danske koncertscener. Hun har modtaget 5 stjerner i adskillige dagblade, og hendes præstationer er blevet beskrevet som stærke, perfekte, strålende, klassiske, sårbare, forrygende og skarpe.

”Jeg startede karrieren i et drengeband (Alphabeat), som jeg både boede, turnerede og lavede plader med. Nu har jeg lyst til at prøve, at være omkring kvinder både på og bagved scenen, og se hvordan det er, og hvad det gør ved mig og musikken live”, udtaler Stine Bramsen.

Som en del af hendes nye musikalske rejse har hun derfor allieret sig med den talentfulde guitarist Kajsa Vala, der selv er en anerkendt soloartist. Kajsa Vala har udgivet to soloalbums og har modtaget anerkendelse for sine koncerter på tværs af landet.

Find billetter til Stine Bramsen x Kajsa Vala her 👇

Libianca

Hvis du har været i nærheden af en radio eller en streamingplatform på det seneste, så er chancerne meget store for, at du allerede har lyttet til Libiancas millionstreamede gennembrudssingle “People”, der blev udgivet i 2022 og præsenterede os for den ærlige sangskrivning, der er en del af hendes markante lyd.

Den camerounsk-amerikanske sangerinde blander genrer som gospel, R&B, Afrobeats og makossa – en camerounsk genre, der er en blanding af rumba, funk, highlife og mange andre eklektiske lyde, og Libianca har allerede samarbejdet med store navne som Omah Lay, Arya Starr, Cian Ducrot og Becky G. På nuværende tidspunkt har hun mere end 11 millioner månedlige lyttere, hvilket gør hende til en af de hurtigst voksende nye stjerner på den globale afropopscene.

Du kan opleve Libianca på NorthSide, hvor hun lægger vejen forbi den nordjyske festival til sommer. Find billetter til NorthSide her 👇

2024 er et helt særligt år for den danske superstjerne MØ, som udgav sin banebrydende debutplade, ”No Mythologies to Follow”, for præcis 10 år siden.

Albummet markerede en ny æra for dansk popmusik og tog fans i Danmark og resten af verden med storm. Med hits som “Pilgrim” og “Don’t Wanna Dance” sammen med resten af pladens eminente numre, blev hun en af de mest omtalte nye kunstnere internationalt og vandt en række prominente priser og musikpriser. Dette var kun begyndelsen på et vildt musikalsk eventyr for den lokale Odense-musiker, som kort efter medvirkede på Major Lazer-hittet “Lean On” og slog streamingrekorder på Spotify. Når MØ lægger vejen forbi Tinderbox og NorthSide til sommer, vil den anmelderroste plade fortsat danne grundlag for hendes optræden. Vi glæder os!

Find billetter til Tinderbox og Northside her 👇

Medina

Det er som om, at der er et før og et efter Medina. I hvert fald har sangerindens aftryk på den danske popscene været svær at overse, siden hun i 2009 skrev sig ind i den danske musikhistorie med albummet ”Velkommen Til Medina”, der blandt andet kastede sange som ”Kun For Mig”, ”Velkommen Til Medina”, ”Vi To” og ”Ensom” af sig.

Siden da har lyden af Medinas stemme og fængende popmelodier været trofaste ledsagere på dansegulve og hitlister landet over takket være efterfølgere som ”Jalousi”, ”Kl. 10”, Synd For Dig”, ”Det Smukkeste”, ”For Altid” og ”Når Intet Er Godt Nok”.

Til sommer kan du opleve hende på en lang række festivaler, såsom Heartland Festival, Roskilde Festival, Vig Festival, Samsø Festival, Musik i Gentofte og Olympen Live!

Find billetter til din næste Medina-koncert her 👇

Camila Cabello

Camila Cabello startede sin karriere som en del af den succesrige gruppe Fifth Harmony, men gik i 2028 solo, hvor hun udgav sit selvbetitlede debutalbum, der røg nummer 1 på den amerikanske Billboard Top 200-liste, og som blev nomineret til en GRAMMY for årets ”Best Pop Vocal Album”. Derudover har Cabello også lagt vokal til numre som ”Havana”, ”Never Be The Same” og storhittet ”Señorita” med Shawn Mendes.

Cabello skulle have spillet sin første danske koncert i Royal Arena i 2020, som desværre blev aflyst pga. pandemien. Til sommer kan du derfor opleve Camila Cabello på dansk grund for første gang nogensinde, når stjernen gæster Tinderbox.

Find dine billetter til Tinderbox her 👇