New Music
New Music: Laura4evigt
Laura4evigt er denne måneds New Music artist. En artist, der bringer de nostalgiske lyde fra 00'ernes mørke klubber tilbage til musikscenen. Hun laver elektronisk popmusik, som kommer fra hendes allerinderste og skaber et grænsesøgende men poppet univers. En artist du absolut ikke må snyde dig selv for! Læs mere om hende her.
Laura4evigt bringer lyden fra 00’ernes mørke klubber tilbage!
I denne måned vender New Music spotlightet mod artisten Laura4evigt. En artist, der med det borgerlige navne Laura Kjelgaard Christensen, bringer den nostalgiske lyd af 00’ernes mørke klubber og moderne, elektronisk pop tilbage til musikscenen. 26-årige Laura laver elektronisk popmusik fra sit allerinderste og skaber et univers, der både er grænsesøgende, men samtidig poppet, som på nummeret ”Verdens Største Idiot”, der blev udgivet i september sidste år. Hendes inspiration spænder bredt: fra kunstnere som FKA Twigs til dance-ikonet Cascada, men fælles for hendes sange er, at de er fulde af energi, følsomhed og ømhed.
En artist, du absolut ikke må snyde dig selv for! Er du til Kind Mod Kind og Charli XCX, så er Laura4evigt helt sikkert også noget for dig.
Hør Laura4evigt her!
Her kan du opleve Laura4evigt live
Spot Festival i Aarhus
Udover, at du selvfølgelig kan binge-lytte til Laura4evigt på din foretrukne streamingtjeneste, så er maj måned også en måned, der giver dig rig mulighed for at opleve månedens artist optræde live. Første mulighed byder sig på SPOT Festival i Aarhus, der finder sted fra d. 2. – 3. maj, hvor vi sammen med Volume Village er værter, når Laura4evigt indtager scenen med sin nostalgiske lyd! Hold øje med programmet for SPOT festival her.
SPOT er en internationalt anerkendt festival i Aarhus, der præsenterer og skaber en platform for de nyeste artister og tendenser inden for dansk og nordisk musik, og 2025 markerer den 30. udgave af festivalen, som altså har udfoldet sig i hjertet af Aarhus siden 1994. Tidligere har artister som Andreas Odbjerg, Lord Siva, Jada, Tobias Rahim, Christopher og Volbeat slået deres folder på SPOT tidligt i deres karriere.
Glæd dig til to unikke dage i Smilets By i forårssol og med ny musik rundt om hvert et gadehjørne!
Du kan læse mere om SPOT Festival her.
Av, Min Guldtand: Festival i Tisvildeleje
Befinder du dig mere øst i vores lille land, så fortvivl ej! Du kan nemlig også opleve Laura4evigt, når hun spiller på festivalen Av, Min Guldtand i smukke Tisvildeleje d. 30. – 31. maj.
Hvis du ikke kender Av, Min Guldtand, så forestil dig dette: du og dine venner er endelig kommet ud af vinterhiet, sommeren står for døren, luften dufter af nyslået græs og friskskænket øl, og om lidt skal du opleve din nye yndlingsartist live. Dét er Av, Min Guldtand!
En festival, som tilmed sætter en ære i at præsentere dig for de nyeste og sprødeste up-coming artister fra den danske musikscene. Så tag dine venner under armen, og nyd en weekend med musik, tidlige sommerstråler og masser af magi, når Av, Min Guldtand byder på en weekend fyldt med fed musik.
New Music hos Ticketmaster
Ticketmaster præsenterer New Music, en kampagne der hylder upcoming artister på Danmarks mindre spillesteder. New Music giver ukendte kunstnere en platform til at nå ud til nye lyttere. De små spillesteder er essentielle for at udvikle nye talenter.
Du kan se frem til intime koncerter, hvor du får mulighed for at opleve unikke live-events og være blandt de første til at opdage nye kunstnere. Samtidig får du chancen for at møde ligesindede musikelskere og dele oplevelserne med dem.
Gå ikke glip af muligheden for at støtte og opleve de næste store stjerner! Besøg vores hjemmeside for at finde kommende shows og blive en del af New Music-rejsen. Læs mere og find dine næste musikoplevelser her!