Musik

Indierock-ikonet PJ Harvey gæster Falkoner Salen med to koncerter til efteråret

Til efteråret kan danske indierockfans se frem til hele to koncerter med den anerkendte engelske sangskriver, sangerinde, visuelle artist, digter og guitarist PJ Harvej, når hun optræder i Falkoner Salen d. 27. og 28. oktober 2023.

Billetsalget starter 16/6

Nyt album: I Inside the Old Year Dying

Sidst PJ Harvey spillede på dansk jord, var det tilbage i 2017 til en intimkoncert på Værket i Randers. Koncerten blev rost til skyerne af medierne, og GAFFA skrev bl.a.

Næsten to timer i bjergtagende selskab med PJ Harvey og hendes formidable musikere slutter med smukke og foruroligende The River, der må have efterladt de fleste af os med en klump i halsen. Storslået og magisk – intet mindre. – GAFFA

PJ Harvey, med det borgerlige navn Polly Jean Harvey, udgav sit første album Dry i 1992, og har siden udgivet otte plader. Nyheden om PJ Harveys danske visit faldt på samme dag som udgivelsen af titelsange fra hendes kommende album I Inside the Old Year Dying. Albummet lander d. 7. juli, så der er altså masser af tid til at lytte til både nyt og gammelt, inden det går løs i Falkoner Salen til efteråret.

PJ Harvey - I Inside the Old I Dying (Official Video)


Prisvindende artist

PJ Harvey er især hyldet for hendes alsidighed, som blandt andet har været med til at skaffe hende hele syv GRAMMY-nomineringer. I 2001 vandt PJ Harvey desuden den prestigefyldte albumpris Mercury Prize for albummet Stories From The City, Stories From The Sea og ti år senere i 2011 vandt hun samme pris med det banebrydende album Let England Shake, hvilket gør hende til den eneste kunstner nogensinde, der har vundet Mercury Prize to gange.

Lyt til albummet Let England Shake

Vil du ikke gå glip af en af de største, nulevende artister på den engelske indierock-scene?

Så er det d. 16. juni, at du skal sidde klar på din Ticketmaster-konto, når billetterne går i salg kl. 10.00.

Du finder alle vores bedste tips og tricks til at sikre dine billetter i vores blogindlæg ”Tips og tricks ved billetkøb” – læs den her.